People make your business grow

Om PMC

People Management Consulting (PMC) beskæftiger sig med udvikling af mennesker og udvikling af virksomheder. Vi arbejder ud fra en hovedtese om, at mennesket er den skabende, ledende og styrende kraft i enhver tænkelig virksomhed, hvorfor virksomheder kun kan eksistere og udvikle sig, hvis menneskene "bag" virksomheden udvikler sig - det være sig virksomhedens ejere, ledere og medarbejdere.

Vi opfatter os selv som et væksthus, hvor vi tilbyder vore ydelser inden for nyskabelse, forandring og vækst, både i relation til virksomheden og til menneskene i virksomheden. Vi tror på, at fremtidens succesvirksomheder må og vil fokusere på en kontinuerlig udvikling af "mennesket" som virksomhedens dynamo og det afgørende element for at skabe større værdi for både ejere, ledere og medarbejdere.

Hos PMC arbejder vi ud fra et helhedssyn for bedre at kunne forstå og arbejde med detaljen. Vore kompetencer favner bredt inden for hele spektret, som omhandler forretningsudvikling i kombination med udvikling af organisationer, grupper og individer.

At kombinere dette, at få det bedste ud af mennesker og få det bedste ud af virksomheder, er idealmålsætningen med vores virksomhed.

Vision

Med baggrund i vores motto og ledestjerne, "People Make Your Business Grow" har vi formuleret vores vision således:

PMC skal være et væksthus, hvor vi tilbyder vore kunder og medarbejdere et fundament og en energi for menneskelig og forretningsmæssig udvikling, og der skal være højt til loftet.
Vi vil ikke vente på fremtiden; Vi vil medvirke i skabelsen af fremtiden, hvor vi med vore kompetencer vil yde vort bidrag til at skabe succesfulde virksomheder med kompetente, motiverede, engagerede og ansvarsbevidste ejere, ledere og medarbejdere.

Mission - "Be wiser, not just smarter"

Heri ligger opfordringen til os selv om ikke at lade os fange i faste regelmønstre og traditionel vanetænkning, når vi løser opgaver for vore kunder.
Verdensbilledet ændres konstant, for vore kunder som for os selv, og det gør vejene til løsninger således også.
En forudsætning for at kunne levere løsninger af høj kvalitet er, at vi ikke selv stivner, men kan revurdere vore opfattelser og løbende udvikler vores forretning, vore koncepter, processer og metoder.
Det er derfor en selvfølgelighed, at alle partnere og medarbejdere i PMC aktivt medvirker i udviklingsprocessen, som bl.a. stiller krav til den enkeltes kompetence, indlevelsesevne, kreativitet, eftertænksomhed og realitetssans.
Vores mission er hermed en tænkemåde, som appellerer til personligt initiativ og handlekraft frem for en gammel vejviser, som altid skal følges.

 

Vore værdier

Vi erkender og respekterer, at vi er individualister med forskellige holdninger og prioriteter. Vi har hver vores udgangspunkt, opdragelse, historie og fremtidsplaner med livet, men vi vil udnytte vore forskelligheder som en fælles styrke og udøve vor forretning ud fra et grundlæggende værdigrundlag som bygger på:

  • Respekt for det enkelte menneske
  • Åbenhed og ærlighed
  • Tillid til, at alle efter evne yder sit bedste
  • Positiv, engageret og ansvarsbevidst
  • Støttende og hjælpende adfærd over for teamet
  • Evigt søgende og eksperimenterende for at kunne skabe de bedste resultater for vore kunder
  • Tilgængelighed 24/7 365
top    

Template by CABS | Login